Danekræ

Peters fund af Danekræ.

 

17 af Peters fossile fund er gjort til danekræ af Statens Naturhistoriske Museum. 

De 9 er fundet på Stevns Klint og 2 fundet på Falster. Nedenfor kan du se foto og beskrivelse af dem.  

 

Hvad er danekræ?

Begrebet danekræ blev indført i forbindelse med Folketingets revision af Museumsloven i 1989. Danekræ er jordfundne naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Danekræ tilhører staten og skal straks afleveres til Statens Naturhistoriske Museum (Geologisk Museum, Zoologisk Museum, Botanisk Have).

Bestemmelserne om danekræ er indført for at sikre de mest betydningsfulde naturhistoriske fund for den danske offentlighed. De svarer nøje til de bestemmelser, der i mere end 300 år har været gældende for danefæ - de mest betydningsfulde jordfundne, menneskeskabte genstande. 

Herunder foto og beskrivelse af mine danekræ-fund:

Danekræ 617. Søpindsvin, Phymosomasp.m/pigge i sen maastrichtien skrivekridt. Den oprindelige, hele skal, har haft en diameter på ca. 4,5 - 5 cm. Fundet i Stevns Kridtbrud (Sigerslev) Stevns Klint. Foto: Sten Lennart Jakobsen. Fund: Peter Bennicke
Danekræ nr. 650. Pseudocorax affinis. Hajtænder fra denne art er sjældne at finde i det danske kridt. Fundet stammer fra Stevns Kridtbrud. Fra øvre Maastrichtian. (Foto: Sten Lennart Jakobsen). Fund Peter Bennicke

 

 

Danekræ  711 Brystfinne fund 210812 Stevns Kridtbrud Det er en 40 cm lang finne fra en 3m lang fisk der hører til Protosphyraenidae (fra Kridt) af gruppen Pachycormiformes som formodes at være fjerne slægtninge til Teleostei (en slags benfisk) 66 millioner år gammelt. Det er et unikt og særdeles interessant fund af en gruppe, som ikke er almindelig i det allerseneste Kridt og derfor af stor videnskabelig interesse.

 

Danekræ 617. Søpindsvin, Phymosomasp.m/pigge i sen maastrichtien skrivekridt. Den oprindelige, hele skal, har haft en diameter på ca. 4,5 - 5 cm. Fundet i Stevns Kridtbrud (Sigerslev) Stevns Klint.

Fund Peter Bennicke

Foto: Sten Lennart Jakobsen.

Danekræ nr. 650. Pseudocorax affinis. Hajtænder fra denne art er sjældne at finde i det danske kridt. Fundet stammer fra Stevns Kridtbrud. Fra øvre Maastrichtian. Fund: Peter Bennicke (Foto: Sten Lennart Jakobsen).

Danekræ nr. 618. Valettaster. Søstjerne fra øvre Kridt-nedre Palæogen, som er relativt komplet og det er derfor muligt at rekonstruere dens oprindelige ydre. Lokalitet: Stevns Kridtbrud.

Fund: Peter Bennicke

(Foto: Sten Lennart Jakobsen)

Danekræ 711 Brystfinne fund 210812 Stevns Kridtbrud Det er en 40 cm lang finne fra en 3m lang fisk der hører til Protosphyraenidae (fra Kridt) af gruppen Pachycormiformes som formodes at være fjerne slægtninge til Teleostei (en slags benfisk) 66 millioner år gammelt. Det er et unikt og særdeles interessant fund af en gruppe, som ikke er almindelig i det allerseneste Kridt og derfor af stor videnskabelig interesse. Fund og foto af Peter Bennicke

 

Danekræ  679 Cephalopod i Sen Maastrichtien Skrivekridt. Stor kridtblok100 x 80 cm indeholdende et eksemplar af muslingen Pinna decussata. Men hvad er mere interessant i danekræsammenhæng er 3 fragmenter af en meget stor cephalopod - Diplomoceras-lignende type. Denne slægt har en helt besynderlig form afvigende fra de spiralrullede ammonitter Foto: Sten lennart Jakobsen, Fund Peter Bennicke

Danekræ 679 Cephalopod i Sen Maastrichtien Skrivekridt. Stor kridtblok100 x 80 cm indeholdende et eksemplar af muslingen Pinna decussata. Men hvad er mere interessant i danekræsammenhæng er 3 fragmenter af en meget stor cephalopod - Diplomoceras-lignende type. Denne slægt har en helt besynderlig form afvigende fra de spiralrullede ammonitter

Fund: Peter Bennicke

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Stevns Kridtbrud hvor danekræ DK 679 blev fundet.
Geolog Jacob walløe Hansen og Peter Bennicke, bjerger danekræ 679 fra Stevns Kridtbrud
Geolog Jacob Walløe Hansen og Peter Bennicke bjerger danekræ nr. 679 fra Stevns Kridtbrud.
Bjergning af danekræ nr. 612 i Stevns Kridtbrud, Jacob Walløe Hansen.

Stevns Kridtbrud hvor danekræ nr. 679 blev fundet.

Fund: Peter Bennicke

Foto Sten Lennart Jakobsen

Geolog Jacob walløe Hansen og Peter Bennicke, bjerger danekræ 679 fra Stevns Kridtbrud.

Fund: Peter Bennicke

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Geolog Jacob Walløe Hansen og Peter Bennicke, bjerger danekræ 679 fra Stevns Kridtbrud.

Fund: Peter Bennicke

Foto Sten Lennart Jakobsen

Bjergning af danekræ nr. 679i Stevns Kridtbrud, Jacob Walløe Hansen.Fund: Peter Bennicke

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Svampekrabbe og to troldhummere. Krabbeskjoldet måler 12 mm, Danekræ 365, Fundet på Falster, nord for Hesnæs Sen Danien, ca. 62 mill. år. Dromiopsis elegans. Fundet af Peter Bennicke, foto: Sten Lennart Jakobsen
Danekræ nr. 365, Svampekrabbe, fundet på Falster nord for Hesnæs, 62 mill. år Kalk, Sen Danien,  nederst til højre i billedet skjoldet af troldhummer, længde ca. 8 mm.  Svampekrabbe Dromiopsis elegans.

Danekræ nr. 365 Svampekrabbe og to troldhummere. Krabbeskjoldet måler 12 mm, Fundet på Falster, nord for Hesnæs Sen Danien, ca. 62 mill. år. Dromiopsis elegans.Fund Peter Bennicke Foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ nr. 615. Cypraea sp. Forkislet snegl fra Stevns Kridtbrud.De er en lille porcelænssnegl, Cypraea sp. Fund: Peter Bennicke, Foto Sten Lennart Jakobsen

Danekræ nr. 615. Cypraea sp. Forkislet snegl fra Stevns Kridtbrud.Det er en lille porcelænssnegl, Cypraea sp.

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ 565. En nakkehvirvel fra en haj, det er første fund af en sådan knogle i Danmark. Fundet udgør et af en lidt framentarisk nakkehvirvel fra en haj, der måler 9X13 mm. Begge endeflader er velbevaret. Der er tale om det første fund af en sådan knogle i Danmark og med henblik på at sikre den for fremtidige videnskabelige studier er den erklæret som danekræ. Fund: Peter Bennicke, foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ 565. En nakkehvirvel fra en haj, det er første fund af en sådan knogle i Danmark. Fundet udgør et af en lidt framentarisk nakkehvirvel fra en haj, der måler 9X13 mm. Begge endeflader er velbevaret. Der er tale om det første fund af en sådan knogle i Danmark og med henblik på at sikre den for fremtidige videnskabelige studier er den erklæret som danekræ.

Peter Bennicke.

 

Foto: Sten Lennart Jakobsen .

DK712, Coneller fra ammonit  fundet i det øverste skrivekridt ved Stevns Kridtbrud.De vurderede coneller er små, svagt pyramidale eller kegleformede, kalkstrukturer på en ammonitskal, ofte med en diameter på 5-10 mm og en højde på nogle få millimeter .

Danekræ nr. 712, Coneller fra ammonit fundet i det øverste skrivekridt ved Stevns Kridtbrud. De vurderede coneller er små, svagt pyramidale eller kegleformede, kalkstrukturer på en ammonitskal, ofte med en diameter på 5-10 mm og en højde på nogle få millimeter .

Danekræ 700, raninid krabbe (frøkrabbe på dansk)  der ligger i kalksten,  raninid krabbe 34 mm lang og 24 mm bred, fundet i en løs danien kalkstensblok (Københavnskalk) på stranden ved Hesnæs, Falster. Er generelt sjældne i danske aflejring. er fra Danien, hvor der hidtil kun er beskrevet Raniliformis Baltica fra koralkalken i Fakse kalkbrud og Københavns Kalken (en Danien) Det foreliggende eksemplar kan henføres til slægten Maroacaena, som bl.a. kendes fra 3 beskrevne arter i Vestgørnland, heriblandt Macroacaena bispinulatus fra Turritellakløften Agatdalen, Nuusuaq (Mellem Paleocæn), som DK 700 formmæssigt minder om. Der er dog med stor sandsynlighed tale om en ny, ikke tidligere beskrevet art. Repræsentanter for Macroacaena er ikke tidligere fundet i Danmark, og det er på denne baggrund at fundet er erklæret danekræ. Raniniderne hører til blandt de mest primitive krabber, hvor bagkroppen ikke er slået op under skjoldet som hos de ægte krabber (brachyure decopoder). De tidligste raninider er fundet i Aptien (Tidlig Kridt, 112-125 mill år siden) Skrevet af Arne Thorshøj Nielsen, Lektor, dr.scient.

Danekræ fundet på Falster:

DK 700

http://www.tveast.dk/artikler/nyt-danekrae-fundet-paa-falster

Danekræ 700, raninid krabbe (frøkrabbe på dansk) der ligger i kalksten, raninid krabbe 34 mm lang og 24 mm bred, fundet i en løs danien kalkstensblok (Københavnskalk) på stranden ved Hesnæs, Falster. Er generelt sjældne i danske aflejring. er fra Danien, hvor der hidtil kun er beskrevet Raniliformis Baltica fra koralkalken i Fakse kalkbrud og Københavns Kalken (en Danien) Det foreliggende eksemplar kan henføres til slægten Maroacaena, som bl.a. kendes fra 3 beskrevne arter i Vestgørnland, heriblandt Macroacaena bispinulatus fra Turritellakløften Agatdalen, Nuusuaq (Mellem Paleocæn), som DK 700 formmæssigt minder om. Der er dog med stor sandsynlighed tale om en ny, ikke tidligere beskrevet art. Repræsentanter for Macroacaena er ikke tidligere fundet i Danmark, og det er på denne baggrund at fundet er erklæret danekræ. Raniniderne hører til blandt de mest primitive krabber, hvor bagkroppen ikke er slået op under skjoldet som hos de ægte krabber (brachyure decopoder). De tidligste raninider er fundet i Aptien (Tidlig Kridt, 112-125 mill år siden) Skrevet af Arne Thorshøj Nielsen, Lektor, dr.scient.

Foto: Sten Lennart Jakobsen.

Peter Bennickes 9.danekræfund.  Det er skjoldet fra en raninid frøkrabbe.Et meget sjældent fund, der har stor videnskabelig værdi. Fundet på Stenvs Klint, Tommestrup  august 2015.  Foto: Sten Lennart Jakobsen
Danekræ 875

 

Peter Bennickes 9.danekræfund. Det er skjoldet fra en raninid frøkrabbe.Et meget sjældent fund, der har stor videnskabelig værdi. Fundet på Stenvs Klint, Tommestrup, august 2015.

 

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ 875

DK 875 Det består af to ammonitter fra Cerithiumkalken på Stevns Klint (Nederste Paleocæn: Danien, Rødvig Formationen) Ammonitter er bestemt til slægterne Baculites hhv. Holoscaphites og er bevaret som naturlige aftryk. De to stykker blev indsamlet på stedet fra Cerithiumkalken i et klinteskræd ved Mandehoved.

 

DK er særligt interessante, fordi mikropalæontologiske undersøgelser af aflejringerne inde i skallerne afslørede en meget forarmet mikroflora af kalkskallede fossiler. Det er typisk for det allertidligste Danien, hvor genaflejrede fossiler fra Kridt optræder sammen med nyopståede arter fra tidlig Danien.

 

Der er tidligere beskrevet ammonitter i Cerithiumkalken, som viser mindst to slægter overlevede den store masseuddøen på grænsen mellem Kridt og Palæogen, og der også beskrevet mulige ammonitter fra tidlig Paleocæn fra Holland og New Jersey.

Mikrofossilerne inde i DK 875 gør dem til de yngst kendte ammonitter i verden og antyder, at de kunne have overlevet op til 200.000 år efter astoroidenedslaget, som udløste den store masseuddøen.

 

Fundet har fået status af Danekræ på grund af sin internationale videnskabelig værdi, og i øjeblikket forbedres der en artikel baseret på fossilerne.

 

5 af Peters fossiler er netop erklæret til danekræ af Danmarks danekræudvalg.

Herunder ses foto taget af Steen Lennart Jakobsen, Danmarks Geologisk Museum. (beskrivelse følger). Laila Bennicke 17. maj 2017

 

Læs artikel her:

http://sn.dk/Stevns/Hele-seks-nye-fund-af-danekrae-ved-Stevns-Klint/artikel/655475

Laila og Peter Bennicke, Gammel Klintevej 1, Tommestrup 4660 Store Heddinge  • Mail. info@kunst-natur.dk