Peters fund af Danekræ.

53 af Peters fossile fund er gjort til danekræ af Statens Naturhistoriske Museum. 

De 45 er fundet på Stevns Klint og 8 er fundet på Falster. Nedenfor kan du se foto og beskrivelse af dem.  

Hvad er danekræ?

Begrebet danekræ blev indført i forbindelse med Folketingets revision af Museumsloven i 1989. Danekræ er jordfundne naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Danekræ tilhører staten og skal straks afleveres til Statens Naturhistoriske Museum (Geologisk Museum, Zoologisk Museum, Botanisk Have).

Bestemmelserne om danekræ er indført for at sikre de mest betydningsfulde naturhistoriske fund for den danske offentlighed. De svarer nøje til de bestemmelser, der i mere end 300 år har været gældende for danefæ - de mest betydningsfulde jordfundne, menneskeskabte genstande. 

Herunder  foto og beskrivelse af mine danekræ-fund:

Danekræ nr. 365 Svampekrabbe og to troldhummere. Krabbeskjoldet måler 12 mm,  Fundet på Falster, nord for Hesnæs Sen Danien, ca. 62 mill. år. Dromiopsis elegans.Fund Peter Bennicke  Foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ fundet på Falster:

DK 700 http://www.tveast.dk/artikler/nyt-danekrae-fundet-paa-falster

DK 875  Det består af to ammonitter fra Cerithiumkalken på Stevns Klint (Nederste Paleocæn: Danien, Rødvig Formationen) Ammonitter er bestemt til slægterne Baculites hhv. Holoscaphites og er bevaret som naturlige aftryk. De to stykker blev indsamlet på stedet fra Cerithiumkalken i et klinteskræd ved Mandehoved.

DK er særligt interessante, fordi mikropalæontologiske undersøgelser af aflejringerne inde i skallerne afslørede en meget forarmet mikroflora af kalkskallede fossiler. Det er typisk for det allertidligste Danien, hvor genaflejrede fossiler fra Kridt optræder sammen med nyopståede arter fra tidlig Danien.

Der er tidligere beskrevet ammonitter i Cerithiumkalken, som viser mindst to slægter overlevede den store masseuddøen på grænsen mellem Kridt og Palæogen, og der også beskrevet mulige ammonitter fra tidlig Paleocæn fra Holland og New Jersey.

Mikrofossilerne inde i DK 875 gør dem til de yngst kendte ammonitter i verden og antyder, at de kunne have overlevet op til 200.000 år efter astoroidenedslaget, som udløste den store masseuddøen.

Fundet har fået status af Danekræ på grund af sin internationale videnskabelig værdi, og i øjeblikket forbedres der en artikel baseret på fossilerne.

5 NYE DANEKRÆ 2017

Læs artikel her:

http://sn.dk/Stevns/Hele-seks-nye-fund-af-danekrae-ved-Stevns-Klint/artikel/655475

DK-899

Søpindsvin, men her er der ikke tale om et misdannet eksemplar, men derimod et ekstremt velbevaret eksemplar af slægten Salenia. Her er nemlig selve søpindsvinets tandappareat bevaret. Det er utrolig sjældent man finder disse dele sammen med søpindsvinet, da de ikke sidder fast i skallen, og derfor hurtigt falder ud efter dyret er dødt. Men i dette eksemplar ligger de alle fint bevaret inde i skallen.

er et smukt præpareret og fint fremstående fossil. Det drejer sig om en corona (skal) af et regulært søpindsvin, en Salenia (Pleurosalenia) anthophora Müller, 1847 samt 2 fint bevarede primærpigge og inde i coronaen ligger tandapparatet (Aristoteles' lygte). Coronaen ses fra mundsiden (peristomet), og det gør det muligt at se det diagnostiske, uniseriale forløb af ambulacralfelternes porer netop nær mundområdet.

Af denne art kendes i forvejen løse stumper og dele samt som her et eksemplar med pigge in situ (se Gravesen & Jakobsens foto på side 108). Det afbildede eksemplar viser corona fra siden, hvor nærværende DK899 supplerer godt ved at vise den smukke mundside samt også tandapparatet. De to primærpigge er usædvanlig velbevarede og viser nogle fine detaljer, som ikke tidligere er beskrevet. (Især den proximale krenulering, ringens finstruktur og den meget fine nupring af skaftets proximale afsnit).

DK-902.  Jesper Milàn

Her bevæger vi os ind i rovdyrenes verden da der er tale om en tand fra en stor havkrokodille af typen Thoracosaurus. Tanden er 2,5 cm lang og flot bevaret og har stammet fra en krokodille der har været omkring 4-5 meter i længden - et ordentlig bæst.

Beskrivelse: Jesper Milàn

Tanden er fundet i den nederste del af Stevns Klint Formationen (Bryozokalken) i nedskredet materiale i klinten nedenfor Tommestrup på Stevns. Tanden er lang, tynd og svagt kurvet, med et cirkulært tværsnit og måler ca 2.5 cm i længden. Emaljen er delvist bevaret og består af fremtrædende striber i lænderetningen. Tanden er meget lig tidligere fund af tænder fra Skrivekridtet, Faxe Kalkbrud og Limhamn Kalkbrud der alle med forbehold er blevet tilskrevet den langsnudede krokodille Thoracosaurus.

Det nye fund adskiller sig fra tidligere fund af tænder med den morfologi i at komme fra den nederset del af bryozokalken, tæt ved K/Pg grænsen, hvor tidligere fund er fra Kridttiden eller oppe fra det mellemste Danien ved Faxe Kalkbrud, og derved udfylder den et hul i den meget sparsomme fossil mængde af krokodiller der eksisterer i lagene omkring K/Pg grænsen ved Stevns Klint.

DK-901  Jesper Milàn

Er sjældent på to måder, først og fremmest er det en søstjerne hvor alle pladerne sidder sammen, og udover det er det et meget ungt individ. Det giver en helt unik mulighed for at studere de forskellige væksstadier hos de fossile søstjerner.

Beskrivelse:   af  John W. M. Jagt  In the 1950s, Wienberg Rasmussen already pointed out that juvenile starfish generally were rare in Upper Cretaceous and lower Paleogene strata. He had a few partial specimens and associated marginals that enabled reconstruction, mostly of the goniasterid Metopaster poulsenii. The present find is of great importance in preserving the whole complement of supero- and inferomarginals, with well-developed ornament of both spine pits and granules. Juveniles such as this prove that M. poulsenii had only two superomarginals (SM) in each side of the arm, unlike M. tumidus, thus documenting ontogenetic changes. As such, this particular specimen deserves to be designated Danekræ.

Kommentar Sten Lennart Jakobsen, Statens Naturhistoriske Museum København:

DK 901 er et næsten komplet bevaret ungt individ af søstjernen Metopaster poulsenii. Fossilet er udpræpareret af skrivekridt, således at både under- og oversiden kan studeres. Alle de ydre randplader (marginalia ) er bevaret i sammenhæng og fremstår meget detaljerede med de fine grubber, hvorpå små torne har siddet. ). I lighed med andre echinodermer i skrivekridtet som fx slangestjerner og søliljer er bevaringen af disse dyr oftest fragmentariske, da de ret hurtigt efter deres død falder fra hinanden i enkeltelementer.  Se mere www.danicafossil.dk

Arten Metopaster poulsenii er opstillet af den danske palæontolog BRÜNNICH NIELSEN (1943, side 27-30 & tavle 1, fig. 2-9) på basis af fragmentariske fund i skrivekridtet i Stevns Klint.

I WIENBERG RASMUSSENS revision (1950) af søstjernerne og slangestjernerne fra det danske Kridt og Danien opregnes en række yderligere, men stadig fragmentariske fund af arten. De fleste fund er fra samme lokalitet som BRÜNNICH NIELSENS holotype.

Konklusion: Den komplette bevaringsmåde af armspidserne har betydning for bestemmelsen, da det er antallet af øvre randplader i hver armside, der er adskiller de to kendte arter af slægten Metopaster i skrivekridtet – Metopaster poulsenii og Metopaster tumidus. Da DK 901 desuden er det første komplette fund af en juvenil (ungt individ) Metopaster poulsenii, viser det at antallet af randplader er konstant i de forskellige vækststadier.

Bestemt af  John W. M. Jagt  Of a number of goniasterid starfish in the Upper Cretaceous of Denmark, only dissociated ossicles (mostly marginals) or, at best, associated finds have been made. One of these is, Nymphaster wrighti, which was based on such material. The present specimen is much larger than the originally described individuals, has more marginals in the disc and quite long arms. As such, it illustrates a growth stage that was unknown previously. In addition, it has the full complement of disc plating as well as ossicle ornament, such as granules. In short, this particular individual increases our knowledge of the species considerably, and thus should be selected as Danekræ.

Danekræ

Kommentarer af Sten Lennart Jakobsen:

DK 900

Fantastisk velbevaret søstjerne af arten Nymphaster wrighti i skrivekridt, fint præpareret af finderen. Et fuldt udvokset eksemplar med dorsalsiden eksponeret. Den illustrerer et vækststadium, som tidligere var ukendt for arten, som var beskrevet blot på basis af isolerede øvre- og nedre randplader. Oversiden er desuden forsynet med talrige små, mangekantede plader, de såkaldte actinalplader. Et tilsvarende arrangement af små plader (abactinal plader) og ambulacral-plader må forventes bevaret på ventralsiden (undersiden), ligesom de meget karakteristiske mundplader, når/hvis fossilet præpareres helt fri af kridtet. Fundet af et så komplet eksemplar som dette, gør det muligt i en lang større detaljegrad, at foretage en ny beskrivelse af arten.

I lighed med andre echinodermer (pighude) i skrivekridtet som fx slangestjerner og søliljer er bevaringen af disse dyr oftest fragmentariske, da de ret hurtigt efter deres død falder fra hinanden i enkeltelementer.

DK-900 Jesper Milàn

er noget så sjældent som en forstenet søstjerne af slægten Nympaster hvor alle skeletdelene stadig sidder sammen. Skelettet hos søstjerner består af kalkplader der ikke sidder sammen, og derfor næsten altid hurtigt spredes ud over havbunden når dyret rådner, Men her er de samlet og det giver en unik mulighed for at lave en perfekt rekonstruktion af hvordan dyret har set ud i levende live.

5 Nye danekræ.

Danekræudvalget i Danmark, Statens Naturhistoriske Museum

har 21. Nov. 2017 erklæret 5 af Peters fossile fund for danekræ.

4 af dem er fundet på Stevns Klint og det 5. er fundet på Falster ved Hesnæs strand.

DK 926, er en snegl, Acrilla, er den hidtil eneste kendte eksemplar af slægten Acrilla der er fundet i det danske skrivekridt.

DK 929, er en flinteblok med en helt usædvanlig stor ansamling af pigge og skalfragmenter fra søpindsvinet Tylocidaris rosenkrantzi. Dette stykke blev fundet løst på stranden ved Bøgeskoven, Stevns

DK 932, er en komplet langhals (en slags ruer), hvor alle pladerne ligger sammen. Normalt finder man kun enkelte løse plader fra langhalse, men det her er et af de eneste kendte eksemplarer hvor pladerne er samlet.

DK 947 Utrolig velbevarede kæber fra rovfisken Enchodus, fundet på Stevns Klint.

DK 954 er en flinteblok med søpindsvin og aftryk af arten Linthia, et flot udstillingsstykke fundet på Falster, ved Hesnæs (nord for Hesnæs havn).

(Beskrivelse af de sidste 5 vil blive beskrevet på siden, så snart vi har mere  fra danekræudvalget).

Det vil også være muligt se  og  læse mere om danekræ fund på www.danicafossil.dk.