Danekræ

 

Peters fund af Danekræ.

 

17 af Peters fossile fund er gjort til danekræ af Statens Naturhistoriske Museum. 

De 15 er fundet på Stevns Klint og 2 fundet på Falster. Nedenfor kan du se foto og beskrivelse af dem.  

 

Hvad er danekræ?

Begrebet danekræ blev indført i forbindelse med Folketingets revision af Museumsloven i 1989. Danekræ er jordfundne naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Danekræ tilhører staten og skal straks afleveres til Statens Naturhistoriske Museum (Geologisk Museum, Zoologisk Museum, Botanisk Have).

Bestemmelserne om danekræ er indført for at sikre de mest betydningsfulde naturhistoriske fund for den danske offentlighed. De svarer nøje til de bestemmelser, der i mere end 300 år har været gældende for danefæ - de mest betydningsfulde jordfundne, menneskeskabte genstande. 

Herunder foto og beskrivelse af mine danekræ-fund:

Danekræ 617. Søpindsvin, Phymosomasp.m/pigge i sen maastrichtien skrivekridt. Den oprindelige, hele skal, har haft en diameter på ca. 4,5 - 5 cm. Fundet i Stevns Kridtbrud (Sigerslev) Stevns Klint. Foto: Sten Lennart Jakobsen. Fund: Peter Bennicke
Danekræ nr. 650. Pseudocorax affinis. Hajtænder fra denne art er sjældne at finde i det danske kridt. Fundet stammer fra Stevns Kridtbrud. Fra øvre Maastrichtian. (Foto: Sten Lennart Jakobsen). Fund Peter Bennicke
Danekræ nr. 618. Valettaster. Søstjerne fra øvre Kridt-nedre Palæogen, som er relativt komplet og det er derfor muligt at rekonstruere dens oprindelige ydre. Lokalitet: Stevns Kridtbrud. (Foto: Sten Lennart Jakobsen) Fund: Peter Bennicke

 

 

 

Danekræ 617. Søpindsvin, Phymosomasp.m/pigge i sen maastrichtien skrivekridt. Den oprindelige, hele skal, har haft en diameter på ca. 4,5 - 5 cm. Fundet i Stevns Kridtbrud (Sigerslev) Stevns Klint.

Fund Peter Bennicke

Foto: Sten Lennart Jakobsen.

Danekræ nr. 650. Pseudocorax affinis. Hajtænder fra denne art er sjældne at finde i det danske kridt. Fundet stammer fra Stevns Kridtbrud. Fra øvre Maastrichtian. Fund: Peter Bennicke (Foto: Sten Lennart Jakobsen).

Danekræ nr. 618. Valettaster. Søstjerne fra øvre Kridt-nedre Palæogen, som er relativt komplet og det er derfor muligt at rekonstruere dens oprindelige ydre. Lokalitet: Stevns Kridtbrud.

Fund: Peter Bennicke

(Foto: Sten Lennart Jakobsen)

Danekræ 711 Brystfinne fund 210812 Stevns Kridtbrud Det er en 40 cm lang finne fra en 3m lang fisk der hører til Protosphyraenidae (fra Kridt) af gruppen Pachycormiformes som formodes at være fjerne slægtninge til Teleostei (en slags benfisk) 66 millioner år gammelt. Det er et unikt og særdeles interessant fund af en gruppe, som ikke er almindelig i det allerseneste Kridt og derfor af stor videnskabelig interesse. Fund og foto af Peter Bennicke

Danekræ  679 Cephalopod i Sen Maastrichtien Skrivekridt. Stor kridtblok100 x 80 cm indeholdende et eksemplar af muslingen Pinna decussata. Men hvad er mere interessant i danekræsammenhæng er 3 fragmenter af en meget stor cephalopod - Diplomoceras-lignende type. Denne slægt har en helt besynderlig form afvigende fra de spiralrullede ammonitter Foto: Sten lennart Jakobsen, Fund Peter Bennicke

Danekræ 679 Cephalopod i Sen Maastrichtien Skrivekridt. Stor kridtblok100 x 80 cm indeholdende et eksemplar af muslingen Pinna decussata. Men hvad er mere interessant i danekræsammenhæng er 3 fragmenter af en meget stor cephalopod - Diplomoceras-lignende type. Denne slægt har en helt besynderlig form afvigende fra de spiralrullede ammonitter

Fund: Peter Bennicke

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Stevns Kridtbrud hvor danekræ DK 679 blev fundet.
Geolog Jacob walløe Hansen og Peter Bennicke, bjerger danekræ 679 fra Stevns Kridtbrud
Geolog Jacob Walløe Hansen og Peter Bennicke bjerger danekræ nr. 679 fra Stevns Kridtbrud.
Bjergning af danekræ nr. 612 i Stevns Kridtbrud, Jacob Walløe Hansen.

Stevns Kridtbrud hvor danekræ nr. 679 blev fundet.

Fund: Peter Bennicke

Foto Sten Lennart Jakobsen

Geolog Jacob walløe Hansen og Peter Bennicke, bjerger danekræ 679 fra Stevns Kridtbrud.

Fund: Peter Bennicke

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Geolog Jacob Walløe Hansen og Peter Bennicke, bjerger danekræ 679 fra Stevns Kridtbrud.

Fund: Peter Bennicke

Foto Sten Lennart Jakobsen

Bjergning af danekræ nr. 679i Stevns Kridtbrud, Jacob Walløe Hansen.Fund: Peter Bennicke

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Svampekrabbe og to troldhummere. Krabbeskjoldet måler 12 mm, Danekræ 365, Fundet på Falster, nord for Hesnæs Sen Danien, ca. 62 mill. år. Dromiopsis elegans. Fundet af Peter Bennicke, foto: Sten Lennart Jakobsen
Danekræ nr. 365, Svampekrabbe, fundet på Falster nord for Hesnæs, 62 mill. år Kalk, Sen Danien,  nederst til højre i billedet skjoldet af troldhummer, længde ca. 8 mm.  Svampekrabbe Dromiopsis elegans.

Danekræ nr. 365 Svampekrabbe og to troldhummere. Krabbeskjoldet måler 12 mm, Fundet på Falster, nord for Hesnæs Sen Danien, ca. 62 mill. år. Dromiopsis elegans.Fund Peter Bennicke Foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ nr. 615. Cypraea sp. Forkislet snegl fra Stevns Kridtbrud.De er en lille porcelænssnegl, Cypraea sp. Fund: Peter Bennicke, Foto Sten Lennart Jakobsen

Danekræ nr. 615. Cypraea sp. Forkislet snegl fra Stevns Kridtbrud.Det er en lille porcelænssnegl, Cypraea sp.

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ 565. En nakkehvirvel fra en haj, det er første fund af en sådan knogle i Danmark. Fundet udgør et af en lidt framentarisk nakkehvirvel fra en haj, der måler 9X13 mm. Begge endeflader er velbevaret. Der er tale om det første fund af en sådan knogle i Danmark og med henblik på at sikre den for fremtidige videnskabelige studier er den erklæret som danekræ. Fund: Peter Bennicke, foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ 565. En nakkehvirvel fra en haj, det er første fund af en sådan knogle i Danmark. Fundet udgør et af en lidt framentarisk nakkehvirvel fra en haj, der måler 9X13 mm. Begge endeflader er velbevaret. Der er tale om det første fund af en sådan knogle i Danmark og med henblik på at sikre den for fremtidige videnskabelige studier er den erklæret som danekræ.

Peter Bennicke.

 

Foto: Sten Lennart Jakobsen .

DK712, Coneller fra ammonit  fundet i det øverste skrivekridt ved Stevns Kridtbrud.De vurderede coneller er små, svagt pyramidale eller kegleformede, kalkstrukturer på en ammonitskal, ofte med en diameter på 5-10 mm og en højde på nogle få millimeter .

Danekræ nr. 712, Coneller fra ammonit fundet i det øverste skrivekridt ved Stevns Kridtbrud. De vurderede coneller er små, svagt pyramidale eller kegleformede, kalkstrukturer på en ammonitskal, ofte med en diameter på 5-10 mm og en højde på nogle få millimeter .

Danekræ 700, raninid krabbe (frøkrabbe på dansk)  der ligger i kalksten,  raninid krabbe 34 mm lang og 24 mm bred, fundet i en løs danien kalkstensblok (Københavnskalk) på stranden ved Hesnæs, Falster. Er generelt sjældne i danske aflejring. er fra Danien, hvor der hidtil kun er beskrevet Raniliformis Baltica fra koralkalken i Fakse kalkbrud og Københavns Kalken (en Danien) Det foreliggende eksemplar kan henføres til slægten Maroacaena, som bl.a. kendes fra 3 beskrevne arter i Vestgørnland, heriblandt Macroacaena bispinulatus fra Turritellakløften Agatdalen, Nuusuaq (Mellem Paleocæn), som DK 700 formmæssigt minder om. Der er dog med stor sandsynlighed tale om en ny, ikke tidligere beskrevet art. Repræsentanter for Macroacaena er ikke tidligere fundet i Danmark, og det er på denne baggrund at fundet er erklæret danekræ. Raniniderne hører til blandt de mest primitive krabber, hvor bagkroppen ikke er slået op under skjoldet som hos de ægte krabber (brachyure decopoder). De tidligste raninider er fundet i Aptien (Tidlig Kridt, 112-125 mill år siden) Skrevet af Arne Thorshøj Nielsen, Lektor, dr.scient.

Danekræ 700, raninid krabbe (frøkrabbe på dansk) der ligger i kalksten, raninid krabbe 34 mm lang og 24 mm bred, fundet i en løs danien kalkstensblok (Københavnskalk) på stranden ved Hesnæs, Falster. Er generelt sjældne i danske aflejring. er fra Danien, hvor der hidtil kun er beskrevet Raniliformis Baltica fra koralkalken i Fakse kalkbrud og Københavns Kalken (en Danien) Det foreliggende eksemplar kan henføres til slægten Maroacaena, som bl.a. kendes fra 3 beskrevne arter i Vestgørnland, heriblandt Macroacaena bispinulatus fra Turritellakløften Agatdalen, Nuusuaq (Mellem Paleocæn), som DK 700 formmæssigt minder om. Der er dog med stor sandsynlighed tale om en ny, ikke tidligere beskrevet art. Repræsentanter for Macroacaena er ikke tidligere fundet i Danmark, og det er på denne baggrund at fundet er erklæret danekræ. Raniniderne hører til blandt de mest primitive krabber, hvor bagkroppen ikke er slået op under skjoldet som hos de ægte krabber (brachyure decopoder). De tidligste raninider er fundet i Aptien (Tidlig Kridt, 112-125 mill år siden) Skrevet af Arne Thorshøj Nielsen, Lektor, dr.scient.

Foto: Sten Lennart Jakobsen.

Danekræ fundet på Falster:

DK 700 http://www.tveast.dk/artikler/nyt-danekrae-fundet-paa-falster

Peter Bennickes 9.danekræfund.  Det er skjoldet fra en raninid frøkrabbe.Et meget sjældent fund, der har stor videnskabelig værdi. Fundet på Stenvs Klint, Tommestrup  august 2015.  Foto: Sten Lennart Jakobsen

 

Peter Bennickes 9.danekræfund. Det er skjoldet fra en raninid frøkrabbe.Et meget sjældent fund, der har stor videnskabelig værdi. Fundet på Stenvs Klint, Tommestrup, august 2015.

 

Foto: Sten Lennart Jakobsen

Danekræ 875
Danekræ 875

DK 875 Det består af to ammonitter fra Cerithiumkalken på Stevns Klint (Nederste Paleocæn: Danien, Rødvig Formationen) Ammonitter er bestemt til slægterne Baculites hhv. Holoscaphites og er bevaret som naturlige aftryk. De to stykker blev indsamlet på stedet fra Cerithiumkalken i et klinteskræd ved Mandehoved.

 

DK er særligt interessante, fordi mikropalæontologiske undersøgelser af aflejringerne inde i skallerne afslørede en meget forarmet mikroflora af kalkskallede fossiler. Det er typisk for det allertidligste Danien, hvor genaflejrede fossiler fra Kridt optræder sammen med nyopståede arter fra tidlig Danien.

 

Der er tidligere beskrevet ammonitter i Cerithiumkalken, som viser mindst to slægter overlevede den store masseuddøen på grænsen mellem Kridt og Palæogen, og der også beskrevet mulige ammonitter fra tidlig Paleocæn fra Holland og New Jersey.

Mikrofossilerne inde i DK 875 gør dem til de yngst kendte ammonitter i verden og antyder, at de kunne have overlevet op til 200.000 år efter astoroidenedslaget, som udløste den store masseuddøen.

 

Fundet har fået status af Danekræ på grund af sin internationale videnskabelig værdi, og i øjeblikket forbedres der en artikel baseret på fossilerne.

 

5 NYE DANEKRÆ 2017

Læs artikel her:

http://sn.dk/Stevns/Hele-seks-nye-fund-af-danekrae-ved-Stevns-Klint/artikel/655475

Danekræ DK 898
DK 899 Danekræ fundet af Peter Bennicke

DK-898 Jesper Milàn

er et meget spøjst tilfælde der aldrig er set før. Det er et søpindsvin af slægten Galerites der er stærkt misdannet. Man kan nærmest beskrive udseendet som om der oven på en normalt udviklet nedre del af skallen er placeret en lidt mindre top.

 

Man kunne næsten se det som en parallel til en „siamesisk tvillingedannelse“ med en sammenvoksning langs et vandretliggende plan. Hvad der i virkeligheden er på færde er svært at sige med sikkerhed, men et bud er at søpinsvinet i en tidlig alder har fået en alvorlig skade det har overlevet, men som har påvirket skallens udvikling senere. Virkelig et unikt fund der kan sætte gang i fantasien.

 

DK 899 Danekræ fundet af Peter Bennicke

DK-899 Jesper Milàn

er også et søpindsvin, men her er der ikke tale om et misdannet eksemplar, men derimod et ekstremt velbevaret eksemplar af slægten Salenia. Her er nemlig selve søpindsvinets tandappareat bevaret. Det er utrolig sjældent man finder disse dele sammen med søpindsvinet, da de ikke sidder fast i skallen, og derfor hurtigt falder ud efter dyret er dødt. Men i dette eksemplar ligger de alle fint bevaret inde i skallen.

 

DK-899 Danicafossil

er et smukt præpareret og fint fremstående fossil. Det drejer sig om en corona (skal) af et regulært søpindsvin, en Salenia (Pleurosalenia) anthophora Müller, 1847 samt 2 fint bevarede primærpigge og inde i coronaen ligger tandapparatet (Aristoteles' lygte). Coronaen ses fra mundsiden (peristomet), og det gør det muligt at se det diagnostiske, uniseriale forløb af ambulacralfelternes porer netop nær mundområdet.

Af denne art kendes i forvejen løse stumper og dele samt som her et eksemplar med pigge in situ (se Gravesen & Jakobsens foto på side 108). Det afbildede eksemplar viser corona fra siden, hvor nærværende DK899 supplerer godt ved at vise den smukke mundside samt også tandapparatet. De to primærpigge er usædvanlig velbevarede og viser nogle fine detaljer, som ikke tidligere er beskrevet. (Især den proximale krenulering, ringens finstruktur og den meget fine nupring af skaftets proximale afsnit).

På grund af fossilets fine bevaring (godt illustrations-/udstillingspotentiale) og de supplerende detaljer til artens videnskabelige beskrivelse, anser jeg DK899 for værende værdigt til danekræ-status.

DK-901 Jesper Milàn

Er sjældent på to måder, først og fremmest er det en søstjerne hvor alle pladerne sidder sammen, og udover det er det et meget ungt individ. Det giver en helt unik mulighed for at studere de forskellige væksstadier hos de fossile søstjerner.

 

 

DK-902 danekræ, havkrokodille,  fundet af Peter Bennicke

DK-902. Jesper Milàn

Her bevæger vi os ind i rovdyrenes verden da der er tale om en tand fra en stor havkrokodille af typen Thoracosaurus. Tanden er 2,5 cm lang og flot bevaret og har stammet fra en krokodille der har været omkring 4-5 meter i længden - et ordentlig bæst.

 

Beskrivelse: Jesper Milàn

Tanden er fundet i den nederste del af Stevns Klint Formationen (Bryozokalken) i nedskredet materiale i klinten nedenfor Tommestrup på Stevns. Tanden er lang, tynd og svagt kurvet, med et cirkulært tværsnit og måler ca 2.5 cm i længden. Emaljen er delvist bevaret og består af fremtrædende striber i lænderetningen. Tanden er meget lig tidligere fund af tænder fra Skrivekridtet, Faxe Kalkbrud og Limhamn Kalkbrud der alle med forbehold er blevet tilskrevet den langsnudede krokodille Thoracosaurus.

Det nye fund adskiller sig fra tidligere fund af tænder med den morfologi i at komme fra den nederset del af bryozokalken, tæt ved K/Pg grænsen, hvor tidligere fund er fra Kridttiden eller oppe fra det mellemste Danien ved Faxe Kalkbrud, og derved udfylder den et hul i den meget sparsomme fossil mængde af krokodiller der eksisterer i lagene omkring K/Pg grænsen ved Stevns Klint.

 

DK 901 Danekræ, søstjerne, fundet af Peter Bennicke

DK-901 Jesper Milàn

Er sjældent på to måder, først og fremmest er det en søstjerne hvor alle pladerne sidder sammen, og udover det er det et meget ungt individ. Det giver en helt unik mulighed for at studere de forskellige væksstadier hos de fossile søstjerner.

 

DK 901:

Beskrivelse:   af  John W. M. Jagt  In the 1950s, Wienberg Rasmussen already pointed out that juvenile starfish generally were rare in Upper Cretaceous and lower Paleogene strata. He had a few partial specimens and associated marginals that enabled reconstruction, mostly of the goniasterid Metopaster poulsenii. The present find is of great importance in preserving the whole complement of supero- and inferomarginals, with well-developed ornament of both spine pits and granules. Juveniles such as this prove that M. poulsenii had only two superomarginals (SM) in each side of the arm, unlike M. tumidus, thus documenting ontogenetic changes. As such, this particular specimen deserves to be designated Danekræ.

Kommentar Sten Lennart Jakobsen, Statens Naturhistoriske Museum København:

DK 901

er et næsten komplet bevaret ungt individ af søstjernen Metopaster poulsenii. Fossilet er udpræpareret af skrivekridt, således at både under- og oversiden kan studeres. Alle de ydre randplader (marginalia ) er bevaret i sammenhæng og fremstår meget detaljerede med de fine grubber, hvorpå små torne har siddet. ). I lighed med andre echinodermer i skrivekridtet som fx slangestjerner og søliljer er bevaringen af disse dyr oftest fragmentariske, da de ret hurtigt efter deres død falder fra hinanden i enkeltelementer. Se mere www.danicafossil.dk

 

Arten Metopaster poulsenii er opstillet af den danske palæontolog BRÜNNICH NIELSEN (1943, side 27-30 & tavle 1, fig. 2-9) på basis af fragmentariske fund i skrivekridtet i Stevns Klint.

I WIENBERG RASMUSSENS revision (1950) af søstjernerne og slangestjernerne fra det danske Kridt og Danien opregnes en række yderligere, men stadig fragmentariske fund af arten. De fleste fund er fra samme lokalitet som BRÜNNICH NIELSENS holotype.

Konklusion: Den komplette bevaringsmåde af armspidserne har betydning for bestemmelsen, da det er antallet af øvre randplader i hver armside, der er adskiller de to kendte arter af slægten Metopaster i skrivekridtet – Metopaster poulsenii og Metopaster tumidus. Da DK 901 desuden er det første komplette fund af en juvenil (ungt individ) Metopaster poulsenii, viser det at antallet af randplader er konstant i de forskellige vækststadier.

 

DK 900, Danekræ, Søstjerne, fundet af Peter Bennicke

Bestemt af  John W. M. Jagt  Of a number of goniasterid starfish in the Upper Cretaceous of Denmark, only dissociated ossicles (mostly marginals) or, at best, associated finds have been made. One of these is, Nymphaster wrighti, which was based on such material. The present specimen is much larger than the originally described individuals, has more marginals in the disc and quite long arms. As such, it illustrates a growth stage that was unknown previously. In addition, it has the full complement of disc plating as well as ossicle ornament, such as granules. In short, this particular individual increases our knowledge of the species considerably, and thus should be selected as Danekræ.

 

Danekræ

Kommentarer af Sten Lennart Jakobsen:

DK 900

Fantastisk velbevaret søstjerne af arten Nymphaster wrighti i skrivekridt, fint præpareret af finderen. Et fuldt udvokset eksemplar med dorsalsiden eksponeret. Den illustrerer et vækststadium, som tidligere var ukendt for arten, som var beskrevet blot på basis af isolerede øvre- og nedre randplader. Oversiden er desuden forsynet med talrige små, mangekantede plader, de såkaldte actinalplader. Et tilsvarende arrangement af små plader (abactinal plader) og ambulacral-plader må forventes bevaret på ventralsiden (undersiden), ligesom de meget karakteristiske mundplader, når/hvis fossilet præpareres helt fri af kridtet. Fundet af et så komplet eksemplar som dette, gør det muligt i en lang større detaljegrad, at foretage en ny beskrivelse af arten.

I lighed med andre echinodermer (pighude) i skrivekridtet som fx slangestjerner og søliljer er bevaringen af disse dyr oftest fragmentariske, da de ret hurtigt efter deres død falder fra hinanden i enkeltelementer.

 

DK-900 Jesper Milàn

er noget så sjældent som en forstenet søstjerne af slægten Nympaster hvor alle skeletdelene stadig sidder sammen. Skelettet hos søstjerner består af kalkplader der ikke sidder sammen, og derfor næsten altid hurtigt spredes ud over havbunden når dyret rådner, Men her er de samlet og det giver en unik mulighed for at lave en perfekt rekonstruktion af hvordan dyret har set ud i levende live.

 

 

 

 

 

Laila og Peter Bennicke, Gammel Klintevej 1, Tommestrup 4660 Store Heddinge  • Mail. info@kunst-natur.dk